




Skibsager
Opførelse af 70 nye boliger
Beliggenhed
2680 Solrød
Status
Udført og afleveret
Omfang
3340 m2
Kontaktperson hos Arkitekterne Køge

Kim Lynge Rungwald
Bygningskonstruktør (Partner)
Intentionen med byggeriet var at skabe boliger af god kvalitet, til beboere med små midler.
Billige boliger kan sagtens have høj arkitektonisk værdi. I projektet er der således indbygget flere elementer, der er med til at øge lejlighedernes kvalitet og dermed beboernes trivsel. I stueetagen og på 1. sal ligger 40 stk. 2-værelses lejligheder, de har enten, egne terrasser eller altaner.
På 2. sal ligger 30 stk. 1-værelses lejligheder, her der ekstra højt til loftet som giver ”luft” til den knappe plads. Derudover er der hems som øger det effektive boligareal.
Alle lejligheder har både store badeværelser og køkkener.
De store bygningskroppe er terrasserede for at minimere skalaen. Nicher i sydfacaden bryder den store flade og danner lækroge for terrasser og altaner. I stueetagen har hver bygning 2 porte, som opfanger stier i området og leder dem over grunden. Facadernes diskrete mønster er også med til at bryde de store flader og trække bygningerne ned i menneskelig skala. Materialevalget er robust, således bygningerne bliver ved med at fremstå pæne, trods klientellets til tider hårdhændede behandling.
Beplantning og legepladser er med til at skabe et intimt miljø imellem bygningerne.