





Køge Gymnasium
Renovering af 75'er bygning
Beliggenhed
4600 Køge
Projektform
Vundet konkurrence
Status
Udført og afleveret
Kontaktperson hos Arkitekterne Køge

Kim Lynge Rungwald
Bygningskonstruktør (Partner)
Køge Gymnasium er oprindelig tegnet af Salli Besiakov og Nils Andersen i 1961-63. 13 år senere i 1975 tegnede og opførte samme arkitekter den bygning der i dag kaldes for “75- fløjen”. Bygningen stod i 2017 overfor en gennemgribende renovering både indvendig og udvendig. Køge Gymnasium udskrev derfor en arkitektkonkurrence som Arkitekterne Køge vandt. Den arkitektoniske ambition i projektet er at skabe en samhørighed med hovedbygningen.
Samtidig opgraderes komforten i bygningen ved etablering af et nyt energibesparende ventilationsanlæg, nye lofter med tidssvarende belysning samt bedre dagslysforhold.
Eksisterende studiecenter og bibliotek renoveres og omdannes til et multianvendelig studieområde/bibliotek der er i kontakt med eksisterende udeområde. Der etableres 3 udeområder baseret på eksisterende områder.
Ved at øge tilgængeligheden og skabe et bedre flow, får udearealerne nyt liv og en bedre udnyttelse af de skjulte potentialer som områderne besidder i dag.
En analyse af den eksisterende hovedbygning afslører forskellige karakteristiske træk ved hovedbygningen. De store murede gavle der rammer facaden ind og den høje gennemgående stern.
Disse 2 elementer tilføres til 75 bygningen og skaber dermed et markant samhørighedsforhold til den resterende bygningsmasse.
Derudover viser analysen at den eksisterende hovedbygning har to forskellige variationer i vinduesrytmen.
De to rytmer er funktionsbestemte og kan derfor nemt implementeres i 75 bygningen. Ved klasseværelse kan man se en bred opsprosning, hvorimod en smal opsprosning afslører at her er en udgang i facaden.
Denne forskellighed i vinduesrytme implementeres i den fremtidige facade transformering.