top of page
Lille Næstved Skole - Fællestrappe.jpg

Arkitekterne Køge søger erfaren bygningskonstruktør til projektering og byggeledelse

24.03.2021

Vi har stor tilgang af nye spændende projekter hos Arkitekterne Køge og søger derfor en erfaren bygningskonstruktør til at hjælpe os med de mange nye opgaver. Vi tilbyder en attraktiv stilling på en tegnestue i udvikling, i et stærkt fagligt team med gode udviklingsmuligheder.

 

OM DIG:

Du har en god og bred erfaring med projektering, planlægning, koordinering og byggeledelse samt har et godt kendskab til byggeriets mange faser. Du er fortrolig med myndighedsbehandling og kommunal sagsbehandling samt har erfaring med elementbyggerier. Du er løsningsorienteret og bevarer ro, orden og overblik. Du er proaktiv og forudseende samt har evne til at sikre at byggesagen kører bedst muligt. Du har et godt økonomisk overblik, arbejder struktureret og selvstændigt, ligesom du evner at indgå i et samarbejde med dine kolleger på tegnestuen. Du kommunikerer klart i både skrift og tale.

Du har en positiv og anerkendende tilgang til andre.

 

DEN IDEELLE KANDIDAT:

  • Er bygningskonstruktør med 5 års anciennitet eller mere.

  • Har solid erfaring med projektering, beskrivelser og tidplanlægning.

  • Har en god ordenssans og arbejder struktureret og løsningsorienteret.

  • Er en erfaren bruger af Revit, Office-pakken samt Microsoft Project.

DINE PRIMÆRE ARBEJDSOPGAVER ER AT:

  • Varetage projektering, byggeledelse og fagtilsyn.

  • Koordinering og planlægning.

  • Deltage i projektopfølgning i byggefasen.

 

OM OS:

Arkitekterne Køge A/S har siden 1977 løst et utal af spændende opgaver for såvel private som offentlige klienter. Tegnestuen består af 12 medarbejdere, alle arkitekter eller bygningskonstruktører.

Vores arbejdsmiljø er karakteriseret af en uformel og ligefrem omgangstone, som samtidig er præget af vores professionelle tilgang til vores arbejde.

 

Tiltrædelse hurtigst muligt - Vi holder samtaler løbende og ser frem til at modtage din ansøgning.

 

Ansøgning eller spørgsmål til stillingen bedes sendes til Claus Boelsmand:

cb@arkk.dk

+45 56 64 04 41

bottom of page