​📱 56 63 63 63

✉​ Send mail

Køge Park​

Bygherre

DEAS / Køge Kommune​

Sted

Ringvejen, Køge​

Opført

Dispositionsforslag 2014​

Køge Park vil blive tænkt sammen med den øvrige udvikling, som Køge gennemgår i disse år. Byggeriet skal være med til at skabe en naturlig forbindelse - en rød tråd - fra Køge Kyst-projektet til bymidt, videre ud til det kommende universitetssygehus og til Campus Køge. Projektet omfatter en erhvervspark, stadion og en hal. Det samlede kompleks får et samlet etageareal på omkring 57.000 m2, vil få ca. 10.000 siddepladser på stadion samt en hal til ca. 1.100 tilskuere. Køge Park opføres som et sammenbygget kompleks, som udgøres af en erhvervspark i fem til seks etager – svarende til en højde på op til 25 meter, der samtidig danner rammerne for et fodboldsstadion. Endvidere opføres en opvisningshal i tilknytning til de eksisterende Køgehaller.

Visionen er at gøre Køge Park til en publikumsmagnet for hele Sjælland, hvor man kan få sports- og andre kulturoplevelser i superligaklassen. Forholdene for Køge Kommunes breddeidræt bliver også forbedret, da Køge Park vil rumme ny hal, nye klublokaler og gode træningsmuligheder for mange idrætsforeninger. Stadion vil være hjemmebane for HB Køge, men også være hjemsted for en række andre idrætsforeninger. Med 10.000 siddepladser vil Køge Park blandt andet kunne danne ramme om internationale kampe, landskampe og koncertarrangementer med op til 15.000 tilskuere.​

Arkitekterne Køge A/S

CVR: 25449096

Adresse

Vestergade 20

4600 Køge