​📱 56 63 63 63

✉​ Send mail

​Tilbygning, Mun​kekærskolen

Bygherre

Solrød Kommune​

Sted

Solrød Strand​

Forventes opført

2016​

Munkekærskolen er i arkitektonisk udtryk og materialebrug tidstypisk, nærmest arketypisk, for byggeri i 1970’erne. Den gennemgående brug af gul sten og mørk tagbeklædning skaber en solid arkitektonisk sammenhæng i hele området, der kommer til udtryk i et konsekvent materialebrug og formsprog. 

Denne sammenhæng er en stor styrke, da det skaber identitet og samhørighed, men udgør samtidigt den største udfordring i forbindelse med om- og tilbygning. Ved ethvert indgreb, og brud, ivolumener og rum er der stor risiko for, at det foreslåede vil virke som fremmedelementer i større eller mindre grad. Det har derfor været et grundlæggende mål, at tilbygningen skal have en selvstændig karakter, som samtidig har en stærk, kontekstuel relation, uden at hverken overdøve, eller forvanske Munkekærskolens enkle, arkitektoniske koncept.

Tilbygningen skal respektere det eksisterende, men være et NYT, og tidssvarende, bidrag til skolens udtryk. Munkekærskolens grundlæggende typologi, hvis der ses bort den lange bygningskrop E-F-G, er U-formen : basislokaler omkransende et fællesrum. 

Denne grundform gentages i det nye indskolingshus (AB), hvor der tilføjes en ny førstesal organiseret omkring et fællesrum. Det nye indskolingshus skal ses ligeledes som en ’bro’ mellem bygning A og B. Førstesalen hviler på de to eksisterende fløje, og det nu overdækkede uderum inddrages til et tredje fællesrum og –aula til aktiviteter for både skolen og sfo’en; en scenegrav danner fokuspunkt, omkranset af spinkle søjler. Den mørke, bølgende flade, skolens tag, refereres som et kontinuerligt sinuspladebånd, der omsvøber førstesalen på en solid base af gul sten. 

Tilbygningen fremstår herved som et selvstændigt element, der indgår i skolens klare rytme.Aulaens store glasfacader understreger opdelingen mellem de eksisterende bygninger A og B, der bindes sammen på tværs af førstesalens bånd. Foran glaspartier perforeres inusbåndet, der virker som solafskærmning uden at blokere udsynet. Vinduesplaceringernes ’tilfældige’ placeringer videreføres som udskæringer i de perforerede sinusplader.​

Arkitekterne Køge A/S

CVR: 25449096

Adresse

Vestergade 20

4600 Køge